tirsdag den 4. november 2008

Så er der gået endnu en uge...(og lidt til..)

Tirsdag eftermiddag tog jeg med dansk kultur-holdet til Jelling, hvor vi så både museum, høje, sten og kirke, eller, dvs. jeg så 1/3 af museet, én høj, kirken og stenene...jeg var simpelthen for langsom! Dybt skuffet bagefter- må tilbage en anden gang! Undrede mig også meget over, hvorfor fam. Møller aldrig har været på udflugt dertil...hmmm....
Sydhøjen(tror jeg)
Tirsdag aften var levende Stratego-aften, hvor lyset i Langeborg/Udgård afdelingen blev slukket. I mørket skulle man så udfordre hinanden(gangvis) med udleverede strategokort(for de, der ikke ved, hvad stratego er, så er det et brætspil for to, hvor man kæmper mod hinanden med bomber, løjtnanter, spioner osv. og så gælder det om at finde modstanderens fane). Jeg var, sammen med Mari og Louise, strateg(er jo ikke voldsomt glad for mørke!) og skulle styre slagets gang for Udgård fra spisesalen, som var vores base. Hver gang vores folk havde vundet eller tabt, skulle de tilbage til basen med det vundne kort, eller for at få et nyt kort!
Udgård endte (selvfølgelig) med flest kort og dermed point og tog derfor også sejren;) Det diskuteres dog stadig, hvorvidt Mette snød med fanen (Det synes vi ikke selv, men hvis hun gjorde, så ville det ikke have gjort den store forskel, da vi alligevel var så langt foran, at ingen ville kunne hente os:))Så det er efterhånden dagligt, at man hører sætningen: "Det er altså også for galt med den fane!":) Primært sagt af Udgård(Jeppe, anti-dårlig taber) for at håne de forsmåede tabere;) Og for den sags skyld også i alle andre sammenhænge, hvor der er noget(anything) der bliver diskuteret! Kommentaren der dur med det meste:)



Onsdag gik turen til Tørring for at hente græskar til weekendens Halloween-tema(by Udgård). Det var Bodil og jeg der blev sat på opgaven og Nina(lærer) var så flink at lægge bil til(med verdens mindste bagagerum - ikke gennemtænkt, når man skal fragte 7 store græskar + det løse med hjem). Diana fik også lov til at komme med, da Nina havde brændt hende af til guitar, hvilket ikke gjorde pladsmanglen bedre, men hyggeligt var det! Vi forsøgte ihærdigt at punke Nina for, hvad der skulle ske om fredagen, hvor lærerne havde arrangeret "hemmelig dag" for eleverne. Intet kom dog ud af det, hun grinte bare og sagde, at hun ikke vidste spor! Hmpf...al den hemmelighedskræmmeri...

Nå, men vi kom da helskindede hjem med græskar und alles, dog med undtagelse af shoppingskade på venstre hånd ved pålæsning af græskar!


Fredag var jo så, som sagt, "hemmelig dag", hvor lærerne havde planlagt hele dagen udenom os... Så kl. 9.30 blev vi sat på en bus og da vi havde forladt Uldum fik vi at vide, at vi skulle til Århus og på Moesgaard Museum....var lidt træt af at jeg i så fald ikke havde mine briller med, da de trænger til at blive rettet til...suk.. Nå, men det var suuuuper-interessant på Moesgaard(nåede dog igen ikke at se det hele!) og vejret viste sig fra sin bedste side med solskin og blå himmel. Derefter tog vi ind til Århus by, hvor vi fik lov til at gå rundt i et par timer.. Benyttede lejligheden til at hente min post...Julie var hjemme, så jeg behøvede heldigvis ikke min nøgle - og så havde hun bagt kage:) Viste lejligheden frem for Mari, oooJakob, Nanna og Bodil og små-shoppede derefter.
I parken ved Moesgaard
Foran museet
Da vi kom tilbage til skolen igen, blev vi gennet ind i st. skolestue, hvor vi skulle have nærmere info, om hvad der skulle ske... Alle fik en kuvert med deres navn på og man måtte ikke fortælle til andre, hvad der stod på sedlen i denne. I min stod der, at jeg skulle på dobbeltdate og at de ville komme og hente mig på mit værelse. Her skulle jeg byde dem på lidt vin og selvfølgelig sørge for at værelset var ryddeligt... Men der stod intet om, hvem mine dates var...

oooJakob
Det viste sig at være Karl og Katrine - to som jeg til hverdag ikke snakker så meget med og det har jo så nok også indgået i lærernes planer. Vi hyggesnakkede i en halv times tid, hvorefter vi skulle gå ned i "Café Det Røde Hjerte" som viste sig at være spisesalen, som lærerne havde omdannet til en rigtig fin restaurant. De gik alle rundt i tjenertøj og servicerede...Nicoline fik at vide af Kurt(?), at hendes Conversesko bestemt ikke var velset sådan et fint sted. Vi fik serveret vin, smørrebrød og kaffe og kage. Menuen levede ikke rigtig op til omgivelserne og vores bord var da også nødt til at klage over vores tjenere(Pernille og Flemming), da der gik meget langt mellem betjeningen(Vi fik senere at vide, at det bl.a. var fordi Pernille lige skulle ud og ha' sig en smøg midt i det hele...tsk tsk..:)) Men alt i alt var det virkelig godt sat op og lærerne levede sig virkelig ind i rollen. Efter kaffen gik vi ind ved siden af, hvor al personalet skulle spille op til dans(lærere, pedeller, køkkenfolk, sekretærer..). Også rigtig flot, især pedel Nis med hans frække moves;)



Her Kurt der diskuterer regningen


Lærenes big-band
Festen rykkede derefter ned i caféen, hvor et par af lærerne også deltog...


Lørdag havde Udgård arrangeret Halloween. Vi lagde ud med at skære græskar smågruppevis om eftermiddagen og det kom der rigtig mange fine græskar ud af! Derefter var der udklipning af pynt i vores gangkøkken, så vi havde noget at dekorere caféen med - det endte også med at blive et rigtig flot resultat! Der var både en hængt mand, katteøjne i frøslim, flagermuse, spøgelser m.m. Og ikke mindst teamwork, der sparkede røv!



Græskaret som jeg var med til at skære ud.
Udklædning er selvfølgelig obligatorisk til Halloweenfest! Vi havde dog valgt, at det ikke nødvendigvis skulle være en uhygge udklædning, så folk havde en større chance for at finde på noget... Der var en del hekse og djævle og der var skelet, grønne ræve, tyske græskar, kromutter, hippie, Laura(fra det lille hus på prærien), kanin, de Stive Bude og mange andre ting!
(Siger mange Tak til Mutti, for at hun ville sende tøj over to omgange!) Det var en superhyggelig aften med kåringer af både flotteste græskar og bedste udklædning, folk var dog lidt trætte ovenpå en lang uge, så festen døde tidligt ud...
Sygeplejersken tager lige pulsen på kaninen..

Søndag var der banko i Pejsestuen på ægte pensionistmanér med sidegevinster und alles! Man skulle ikke lige tro det, men det trak faktisk rigtig mange folk til:) Vandt på to rækker og fik da også et par sidegevinster, så det var ikke helt ringe;) Måske man skulle til at dyrke den slags...

Min to-rækkers vinderplade:)


I går, tirsdag, holdt Kurt foredrag om valget i USA. Han er altid rigtig spændende at høre på! Jeg har også valgt politik med ham i denne periode.. Efterfølgende havde Bodil, Nanna og jeg arrangeret valgnat i caféen, hvor vi havde fået lov til at slæbe madrasser ud- på den betingelse, at vi ikke tændte stearinlys ved dem(Kurt)...så okay så:) Så vi har set valg det meste af natten - suuuperhyggeligt! Og gudsketakoglov:) for at amerikanerne endelig kom til fornuft!

Rå-hygge!
"Yes we can!"