Har haft en skøn weekend! Julie og jeg holdt fest for bagerpigerne i fredags... Vi havde hængt en seddel op i bageren om at folk bare kunne møde op. Vi var tre! Ej, Mikkel og Louise kiggede da også lige forbi, men de blev plakatstive i løbet af en time og måtte tage en taxa hjem inden vi andre tog i byen....hmmm...var der nogen der sagde svagdrikkere? Så Julie, Line og jeg tog alene i byen, først på Cross siden på Waxies...Men så måtte Julie også bukke under og tage hjem...eller det vil sige, hun tog hjem og hentede sin cykel, cyklede op til Rune, knækkede sig og gik kold uden så meget som at hilse på Rune. Måske hævn for at Rune altid crasher hos hende, når han har været i byen...hvem ved:) Line og jeg blev efterladt på Waxies, hvor der var alt for proppet med mennesker, så vi tog også forholdsvis hurtigt hjem. På vej op ad Frederiksgade stødte jeg på Anders fra efterskolen og var nær ikke kommet væk igen. Han blev ved med at insistere på, at jeg skulle med ind på Tir na noq og drikke øl sammen med ham og Ask. Han er nu sød Anders:) Nå, men vi slap da væk...og hjem i seng.
Lørdag startede med tømmermænd, men fik da heldigvis en sms som kvikkede mig op:) OooJakob bad mig hjælpe med at flytte ind ovenpå- han har fået et værelse i lejligheden lige ovenover vores, det er sgu da pudsigt! Nå, men jeg troede anyways, at han først ville rykke ind til april, så det var en glædelig overraskelse...har jo ikke set ham siden vi stoppede på højskolen- det var sgu lige før jeg savnede at være uenig med ham;)
Så jeg hjalp ham og hans far, Johan med at flytte tingene op og så spiste jeg frokost med hans forældre og derefter viste jeg dem vores Netto;) Rigtig hyggelig eftermiddag! Om aftenen fejrede vi indflytningen med rødvin, musik, bøger og film...primært musik og rødvin:) Lånte en masse skønne cd'er af ham og har nu mit eget bibliotek lige ovenpå:) Alt for nice!
Det blev lidt sent og skulle hente Bodil på banegården ved middagstid søndag. Hun havde været på besøg i Uldum og vi havde aftalt at spise frokost sammen inden hun drog mod Sjælland igen. Så var det jo oplagt at Jakob også skulle med, når nu han var i byen... Så vi tog alle tre på Smagløs og spiste burger:) Bodil fortalte historier fra sin hverdag, som nu Bodil kun kan:) Senere joinede også Nanna, som havde været på arbejde. Det var superhyggeligt! Men heller ikke denne gang lykkedes det at få overtalt Bodil til at flytte til Århus...hun er bange for at blive jyde, påstår hun. Men hvis der er nogen, hvor der vitterligt ikke er nogen risiko for at ende som jyde, så er det sgu godt nok Bodil- hun er og bliver sjællænder! Nå, men vi fik sendt hende tilbage til djævleøen og Nanna tog med tilbage til Bissensgade for at se Jakobs værelse....jeg gik ned i seng:)
mandag den 23. marts 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)