torsdag den 3. september 2009
Vi prøver igen:)
Har taget en rigtig god beslutning! Jeg skal ikke gå på universitetet, det er simpelthen ikke mig.. Jeg følte mig SÅ malplaceret! Både selve studiemiljøet, men bestemt også blandt mine medstuderende...en kombination, som fik mig til at sige stop. Og det bedste ved det hele er, at jeg har det så godt med det:) Jeg er allerede i fuld sving i bageren igen og arbejder ihærdigt på at få min ansøgning færdig, så jeg kan få mig en elevplads i stedet.. Har endda tvunget Mitzi til at skrive en anbefaling til mig, selvom hun bestemt ikke var meget for det- hun blev lige så glad da jeg kom og sagde, at jeg gerne ville tilbage og have nogle vagter:) Var faktisk oppe og forhøre mig i Ravsmeden forleden. De tog ikke umiddelbart nogen elever ind lige nu, men jeg ville nok godt kunne komme og få nogle timer deroppe og på den måde få en fod indenfor- hvilket jo ville være en alletiders mulighed, da det lige er stedet for mig!! Så hun bad om mit nummer:) Sagde dog, at jeg hellere ville have lov til at komme op med en ansøgning, så det er den jeg arbejder på nu... Glæder mig helt vildt!:)
Abonner på:
Opslag (Atom)