Jeg er begyndt i bageren igen...startede d. 27. og det gik faktisk overraskende godt! Det hele kom hurtigt tilbage til mig.. Både Julie og jeg var på arbejde nytårsaftensdag.. Jeg mødte ind kl. 5.30 og havde stort set ikke sovet om natten af bare frygt for at sove over mig...hm. Så jeg var forholdsvis træt, da jeg fik fri kl. 13. Nåede lige at sove tre kvarter inden jeg skulle ind i lejligheden og fejre nytåret sammen med Julie. Hun skulle lukke og var ikke kommet hjem endnu da jeg kom, så jeg gik igang med vores festmiddag:) Vi skulle have flødekartofler og kalvekoteletter(hvilket er stort, for det er bestemt ikke noget vi får hver dag- pisse åndssvagt dyrt!), salat og whiskeysauce...mmm... Det blev faktisk ret godt! Og ja, jeg var var ret imponeret over mig selv, for jeg er på ingen måde nogen stor kok;) Til dessert fik vi is, frugt og fuglereder...mums! Vi var vist færdige med at spise ved halv ni-tiden... Vi var begge enige om, at vi ikke måtte rykke ned i sofaerne, for så ville vi med statsgaranti falde i søvn! Og da vi kun havde Tegn og Gæt og Matador, hvor jeg ikke kan finde ud af Matador og det faktisk bare ikke er særlig sjovt at spille Tegn og Gæt når man kun er to, bestemte vi os for at spille Yatzy! Efter lidt diskussion om reglerne og et opkald til Vati for at få det opklaret, spillede vi og drak Asti og fik da et par timer til at gå! Men klokken var stadig ikke tolv!(ja, det var egentlig bare det vi gik og ventede på:)) Klokken kvart i tolv, så jeg for første gang i mit liv 90-års fødselsdagen! Og klokken tolv hoppede vi ind i det nye år...og spiste julies hjembragte kransekagetop. Mens Julie stod i køkkenet og kiggede på fyrværkeri, vovede jeg mig ud i gården, hvor udsynet var lidt bedre:) Her blev der lige fordelt lidt konfetti ud over cyklerne- lidt nytårsløjer skal man da ha'! Kl. halv to kunne jeg ikke holde øjnene åbne længere... Julie bestemte sig for at mødes med Rune til en fest i Marstrandsgade og jeg gik til køjs:)
I går startede det nye hold på højskolen- de skulle være omkring 70! Vildt... Glæder mig rigtig meget til at komme derned på visit:) Nå ja, Tanzania-folket rejste i lørdags mod deres Afrika-eventyr...gid det var mig! En skam at jeg ikke havde pengene til det..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar