onsdag den 26. august 2009

Det er meget fint at tage en dag af gangen, men for hver dag der går, kommer jeg mere og mere i tvivl.. Nu er folk også begyndt at spørge mig, hvorfor jeg egentlig har valgt japansk, fordi jeg ikke umiddelbart virker som om jeg passer ind.. Jeg er enig, jeg er ikke den typiske japansk-studerende. Ved ikke helt, hvad jeg skal gøre ved mig selv, har aldrig prøvet at være så nedslået før.. Der skal somregel meget til for at slå pusten ud af mig, men må indrømme at denne udfordring er noget af det sværeste jeg har prøvet.. Jeg synes jeg mister meget af min normalt positive indstilling undervejs. Gør mig igen tanker om, hvorvidt jeg skal gå tilbage til min oprindelige plan og blive elev i en guldsmed.

1 kommentar:

Jannick sagde ...

Hej Pernille.

Ked af at jeg ikke så dette indlæg før nu, så jeg kunne komme med lidt opmuntrende ord. Ved ikke om det havde hjulpet, men så havde jeg da gjort noget.
Uanset hvad, så skal du vide, at jeg altid vil prøve at hjælpe og støtte dig så godt jeg kan, og at du altid kan komme til mig hvis du har brug for det.

Men indlægget er jo skrevet for en uges tid siden. Hvordan går det nu? Bedre? Det samme? Jeg skriver herinde, så du ikke er "forpligtet" til at svare som hvis det var over sms eller msn. Det er fuldstændig op til dig! Svar kun hvis du får noget ud af det!
Men husk at livet er hvad man gør det til...

Stort kram fra Jannick